iPad kan anvendes på en række eksperimenterende og kreative måder i naturfagene. I dette afsnit dykker vi ned i forskellige indgangsvinkler til aktiv brug af iPad og teknologi i undervisningen:
Undersøg dyrs bevægelsesmønstre
Relevant for hele grundskolen
Vi kan tage iPad under armen og anvende på vores ekskursioner. Vi kan indfange insekter eller observere dyr og undersøge deres adfærd og bevægelser.
Kamera - video: timelapse
Åben kamera op og vælg timelapse. Stil nu iPad i en stabil position og film dyrene i flere minutter. Herefter kan filmen afspilles i "fotos" på iPad.
Lav plakater med dyrs habitat
Relevant for indskoling og mellemtrin
I Keynote kan du indsætte fotos eller billeder som baggrund og sættes fotos ind af dig selv. Et foto hvor du performer dyret. Ydermere kan du indsætte lyde du optager af dyret eller hvor du selv gengiver dyret. Du kan også indsætte fagord fra dyrets anatomi på dit billede i Keynote.
Forstør verden og undersøg den
Relevant for 0.-3. klasse
I appen forstørrelsesglas på iPad kan du zoome ind på dyr, insekter, natur og meget mere. Med få klik kan du ændre i lysstyrken, låse fokus og ændre i filtre. Med et klik har du taget et billede, der kan gemmes i kamerarullen. Hvis du vil, kan du også lave en skærmoptagelse af det du undersøger.