mBot er en robot til elever fra 4. klasse og op, som gør det nemt og sjovt at undervise i og lære robotprogrammering. Kun ved hjælp af en skruetrækker og trin-for-trin-vejledninger på den tilhørende app kan børn bygge en robot fra bunden og opleve glæden ved at skabe ved hjælp af deres hænder. I processen med at skabe mBot lærer eleverne om robotteknologi og en masse forskellige elektroniske dele og komponenter der er en del a mBot, få forståelse for det grundlæggende i blokbaseret programmering og udvikle deres designkompetencer og evne til at tænke logisk.

Kom i gang med at bygge mBot
For at konstruere mBot anvendes appen Makeblock på iPad. Her kan du finde visuelle og interaktive samlevejledninger til mBot.

Når I er færdige med at samle og bruge mBot, bedes i afmontere mBot, så andre elever kan få samme oplevelse.
Brug joystick og lignende til mBot
For at styre mBot uden koder men derimod med joystick, tegnede streger og lyde anvendes appen Makeblock.

Kod mBot med blokprogrammering
For at lave nøjagtige og præcise koder til mBot anvendes appen mBlock Blockly. Heri anvendes blokprogrammering hvor kodeblokke trækkes sammen til en fælles kode.
