Teksperimentet er Teknologipagtens undervisningsmateriale. Det består af undervisningsforløb og ressourcer til grundskolelærere og elever. Teksperimentet giver eleverne mulighed for at forholde sig til, afprøve og udvikle kreative løsninger på problemer fra virkeligheden. Alt er understøttet med video. Det betyder, at læreren i høj grad bliver frigjort til at hjælpe eleverne på deres individuelle niveau.
Teksperimentet har opbygget et læringsunivers med cases, vejledninger, introduktioner, videoer og lignende. Tryk her for se hjemmesiden Teksperimentet.dk
Teksperimentet afholdes på skolerne i Vallensbæk Kommune på 3. og 6. årgang. Herunder kan I få et indblik i forløbet:
Teksperimentet i Vallensbæk Kommune
I Vallensbæk Kommune arbejder vi i Teksperimentet forløb ca. 10 lektioner om at komme fra introduktion til produktion. Et forløb består af følgnede til eleverne;
- Introduktion til Teksperimentet
- Arbejd med videovejledninger i kodepar
- Præsentation af case eleverne skal arbejde med
- Idéudvikling af løsningsforslag med feedback fra andre grupper
- Produktion af løsningsforslag
- Pitch af løsningsforslag
Cases eleverne kan arbejde med
På Teksperimentet.dk findes der en række forskellige cases eleverne kan arbejde med, både for indskoling, mellemtrin og udskoling. De findes her:
Teknologi i Teksperimentet
I Teksperimentet kan du arbejde med en række forskellige læringsteknologier, din lokale vejleder kan hjælpe med at drøfte hvilke teknologier der passer bedst til den valgte case og fagligheder. Alle teknologier i Teksperimentet er tilgængelige i makerspace.
Her kan du få indsigt og introduktioner til teknologierne: